CS BYG

v/ tømrermester

Casper Sjøbeck

KONTAKT OS PÅ 40 31 13 30
Forside Vi udfører Entreprise Kontakt os

Developed by: minis.dk © alle billeder på www.csbyg.dk er underlagt lov om copyright

Hos CS BYG har vi specialiseret os i at styre processen omkring et byggeri og har i tidens løb opbygget et professionelt og seriøst netværk af håndværksmestre.

Hovedentreprise

CS BYG kan derfor tilbyde dig at styre processen for hele dit byggeri, så du ikke behøver at bekymrer dig om at kontrære med andre håndværkere, det ordner vi for dig.

Hvad betyder Hovedentreprise

Du sørger selv for alle godkendelser og projektmaterialet, hovedentreprenøren styrer underentreprenører og økonomi og bygger fra A til Z.


Hovedentreprisen er nok den mest anvendte entrepriseform på parcelhusområdet. Som bygherre får du en anden rolle, når du har en rådgiver til at sørge for diverse godkendelser samt stå for udarbejdelsen af projektmaterialet. Det sikrer byggeriet optimale vilkår både i forhold til prissætningen og til hovedentreprenørens arbejde efterfølgende.


Hovedentreprenøren indgår kontrakter med de nødvendige underentreprenører (andre håndværksmestre) og styrer både kontrakter, økonomi, tidsplan, koordinering og byggeledelse samt sørger for, at byggeriet står færdigt til tiden, og at arbejdets kvalitet er som aftalt.


I hovedentreprisen er ikke inkluderet uvildigt tilsyn med kvaliteten m.v. Derfor er det en rigtig god idé at entrere med en professionel tilsynsførende og lade ham varetage tilsynet - helst med fotografisk registrering og skriftlige afrapporteringer. Du skal aftale med din rådgiver, at han udfører tilsynet på de "rigtige tidspunkter", dvs. når væsentlige områder af byggeriet og større og svære tekniske arbejder påbegyndes. På den måde kan eventuelle fejl og mangler tages i opløbet.


Overordnet set er forskellen på en fagentreprise og en hovedentreprise spørgsmålet om ansvaret for byggeriets byggeledelse. I fagentreprise har bygherren (det er dig) ansvaret, i hovedentreprise er det hovedentreprenørens opgave.


Kilde: Boliga.dk